Angst:

Angst kan opleves en mere eller mindre permanent følelse af uro i kroppen eller den kan optræde periodevist i bestemte situationer og kan til tider blive så voldsom at den udvikler sig til panik. Angst er en følelse der signalerer at der er fare på færde. Angst vil altid være ledsaget af en kropslig respons. Kroppen reagere på følelsen ved at forberede sig på at håndtere faren. Den gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Kroppen spænder op og man kan opleve indre uro eller ligefrem rysten. Ilttilførslen til de store muskelgrupper skal øges, så man får hjertebanken og trækker vejret hurtigere og ofte overfladisk. Dette kan resultere i svimmelhed, ørhed eller en fornemmelse af uvirkelighed.

Hvis du er i fare er det ikke hensigtsmæssigt at spise eller fordøje, så kroppen lukker bla. ned for spytsekretionen. Du kan føle tørhed i munden og have svært ved at synke. Dette er blot nogle af de mange fysiologiske reaktioner der kan aktiveres sammen med angsten. Dette er alt sammen meget hensigtsmæssigt, hvis der rent faktisk var alvorlig fare på færde. Men i modsætning til frygt er angst kendetegnet ved, at det er vanskeligt helt at forstå hvori faren består. Den kropslige reaktion virker meningsløs og ude af proportioner og mange bliver faktisk skræmte over selve den kropslige respons. "Er der noget i vejen med mit hjerte?. Kommer jeg til at besvime eller kaste op?", er tanker der kan opstå. I tankerne begynder man ofte også at beskæftige sig med hvori faren består. Vi vil gerne kunne lokalisere faren, så vi ved hvad det er vi skal passe på og eventuelt undgå. Fobier handler om at vi tror vi har lokaliseret faren. Det er hunde, små lukkede rum eller måske samvær med andre mennesker der føles farligt. Og selvom man egentlig godt kan se at det kan være irrationelt, begynder man at undgå situationerne, for at slippe for at opleve det ubehag angsten giver. Angsten begrænser livsudfoldelse og kan i værste fald blive svært invaliderende. det er sjældent tilfældigt hvor vi har valgt at lokalisere faren. Måske blev  du faktisk bidt af en hund da du var 1½ år gammel. Måske har du engang været i livsfare fordi du var spærret inde i en bil der var forulykket. Og måske har menneskelig kontakt på et tidspunkt været forbundet med stort ubehag, skamgøring eller ligefrem fare. Måske har du været så lille, at du ikke kan huske at du f.eks. blev bidt. Eller måske har du ikke forbundet din angst for at tale i større forsamlinger, med tidlige oplevelser af at blive skamgjort når du udtrykker din mening.

Angst er meget ofte et symptom der optræder i forbindelse med traumer. hvadenten det er choktraumer eller udviklingstraumer, er angsten udtryk for indefrosne "kamp/flugt energi" (se afsnit om traumer) der bliver ved med at være bundet i kroppen og som kan dukke op i bestemte situationer eller vedvarende eksistere som murrende uro i kroppen. den kropslige komponent af angsten er her relateret til traumatiske situationer, hvor du engang har været hjælpeløs og i fare. Som beskrevet i afsnittet om traumer, vil der i behandlingen være fokus på en afladning af den indefrosne kamp/flugt energi. Afladningen finder sted i krydsfeltet mellem det man kalder somatisk mindfulness og den dobbelte bevidsthed på nutidens ressourcer og handlekraft, kombineret med anerkendelse af angstens oprindelse. Samtidig med dette "afladningsarbejde" arbejdes der med de tanker, billeder og forestillinger om en selv, der er vokset ud af de traumatiske hændelser. Set med nutidens øjne er der tale om fordrejede tanker og forestillinger. I forhold til enkeltstående traumer kan det f.eks. være den generaliserede forestilling at "alle hunde er farlige". I forhold til udviklingstraumer kunne det være "jeg er dum, uværdig, uinteressant". Denne tilgang til traumerelateret angst, hvor der arbejdes både med de kropslige, følelsesmæssige, tankemæssige og mentale aspekter af angsten, er både meget nænsom og meget virkningsfuld. Angsten doseres på en måde, hvor det sikres at personen ikke suges ind i traumeuniverset, men hele tiden har fast grund under fødderne, der er solidt forankret i nutiden. Angsten som alarmreaktion i kroppen er ikke kun relateret til traumer. Angst er også ofte en ledsager til stress tilstande. Meget ofte vil der imidlertid være en konkret, nutidig fare tilstede i forbindelse med stress tilstande. For stor en arbejdsbelastning eller mobning er konkrete trusler, der helt berettiget sætter kroppen i alarmberedskab. her er behandlingsvinklen en anden, som det er beskrevet i afsnittet om stress. Også negative tanker om én selv eller katastrofetanker om fremtiden kan igangsætte en angstrespons. Forventningsangst er betegnelsen for den angst der opstår når man forestiller sig at og tænker på bat noget farligt kommer til at ske. Hvis tankerne hele tiden kredser om noget der kan gå galt ude i fremtiden, vil kroppen begynde at forberede sig på denne fare ved at igangsætte en alarmrespons. Men angst kan også være en følge af visse sygdomme, f.eks. stofskiftesygdomme, hvor den hormonelle del af alarmsystemet er kommet ud af balance og igangsætter "falske alarmer". Endelig kan angst være en bivirkning af medicinindtagelse eller indtagelse af stoffer, alkohol eller andre stimulanser der tilføres organismen udefra.