Stress og belastningsreaktioner:

Vores dybeste ønske er at føle os levende. Livfuldhed oplever vi, når vi er i en god kontakt med os selv og vi kan mærke kontakt og forbundethed med vore omgivelser. Når vi er trygge og kontaktfulde oplever vi livfuldhed, velvære og indre ro. Som en naturlig del af vores udvikling bringes vi jævnligt ud til kanten af vores tryghedszone, hvor vi presses til at udvikle nye strategier. Strategier for hvordan vi kan håndtere de udfordringer vi møder, så vi kan udfolde vores livspotentiale optimalt. Hvis udfordringerne bringer os i fare, vil strategierne handle om hvordan vi enten kan bekæmpe faren eller flygte bort fra den. Strategierne bringer os således tilbage til tryghedszonen, hvor vi kan genskabe oplevelsen af indre ro, livfuldhed og kontakt. Hvis udfordringerne eller truslerne imidlertid overstiger vores kapacitet, dvs. de strategier vi har til rådighed er utilstrækkelige, kommer vi ud i en tilstand, hvor vi ikke længere er i stand til at genetablere balancen. Stress tilstande og belastningsreaktioner er tilstande der beskriver denne situation. Stress er en tilstand der opstår, når man i en længere periode oplever at udfordringerne overstiger kapaciteten. Kroppen vil forsøge at afhjælpe en udfordrende situation ved at skrue op for energiniveauet. Hvis denne aktivering ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe situationen vil kroppen til sidst befinde sig i en permanent tilstand af højaktivering. Der er en lang række fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige komplikationer forbundet med en sådan permanent højaktivering. 

Typiske fysiske signaler:
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertebanken og høj puls
  • Rysten på hænderne
  • Trykken og smerter i brystregionen
  • Kort åndedræt
  • Spændinger i kroppen
  • Søvnforstyrelser
  • Mave- og fordøjelsesproblemer
  • Nedsat sexlyst
  • Hyppige infektioner


Typiske adfærdsmæssige signaler:
  • Overspisning
  • At glemme at spise
  • Øget indtagelse af alkohol og medicin
  • Humørsvingnenger
  • Irritabilitet
  • Impulsivitet
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans
  • Tendens til isolation
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Flere konflikter
  • Øget sygefravær



Typiske følelsesmæssige signaler:
  • Skyld og utilstrækkelighedsfølelse
  • Angst
  • Lav selvfølelse
  • Nervøsitet
  • Sårbarhed overfor kritik
  • Hudløshed
  • Aggression
  • Frustration
  • Magtesløshed 
  • Depression
  • Træthed          

Det enkelte menneskes råderum for stress varierer, men ofte vil en ubehandlet stress tilstand føre til et kollaps i systemet, som i folkemunde kaldes "at gå ned med stress". Kronisk højaktivering slider på systemet og på et tidspunkt vil kroppen kapitulere. Billedligt talt slår kroppens HFI relæ fra og systemet kollapser. Her oplever man en stor træthed, udmattelse og også ofte en opgivenhed og en tristhed, der kan minde om depression. Der er imidlertid forskel på den depression man kan opleve som følge af længerevarende og ubehandlet stress og den mere klassiske depression. Årsagen til den stressudløste depression er stress og depressionen vil lette når stress tilstanden hører op. I langt de fleste situationer er stress tilstanden udløst af ydre omstændigheder og ikke, som i den mere klassiske depression, udløst af indre personlighedsmæssige faktorer, som lavt selvværd.

Behandling af stress:

Behandlingen af en stress tilstand vil afhænge af om du befinder dig før eller efter et egentlig stress kollaps. De fleste henvender sig til mig lige før eller lige efter kollaps. Den første del af behandlingen tager sigte på at reducere det høje aktiveringsniveau i kroppen, for på den måde at komme tilbage i en tryg og velreguleret indre tilstand. Ro er den væsentligste forudsætning for at kroppen kan genfinde balancen. Efter et kollaps vil der stort set altid være behov for en sygemelding. Det kræver uger og ofte måneder for kroppen at restituere sig efter den slitage længerevarende stress belastning kan føre med sig. Først efter denne restituering vil der være overskud til næste fase af behandlingen, der handler om at forholde sig til de belastningsfaktorer der har udløst tilstanden. I de tidlige faser af en stress tilstand giver det ofte mening at bevare kontakten til arbejdsmarkedet og straks arbejde på at reducere belastningsgraden.